Opsendelse af Endeavour

Af: Martin, den 21.02.2010

STS-130 patch

Jeg blev vækket allerede kl. 2:00 af mit vækkeur, søndag den 7. februar. Årsagen til den tidlige vækning var, at jeg sammen med nogle studiekammerater skulle af sted til Port Canaveral, hvorfra vi skulle se opsendelsen af rumfærgen Endeavour. Det specielle ved denne opsendelse var, at det er den sidste planlagte opsendelse af en rumfærge om natten. Desuden var det den 4. sidste opsendelse af en rumfærge, da NASA har besluttet at pensionere rumfærgerne.

Efter at være stået op tjekkede jeg NASAs TV-kanal, der kunne fortælle, at optankningen og klargøringen af Endeavour gik efter planen, og at meterologerne havde givet 70% “go” for opsendelsen. Efterfølgende begyndte klassekammeraterne at dukke op, så vi fik fyldt to biler op med forventningsfulde mennesker, og kørte derefter de 16 miles til Port Canaveral, hvor udsynet til Launch Pad 39A skulle være udmærket.

Lift-off!

Under køreturen til Port Canaveral så vi i hundredevis af biler, der var parkeret i vejkanten samt på broerne over Banana River, så folk fra nær og fjern havde altså allerede taget opstilling til at kunne se opsendelsen. Heldigvis fandt vi et godt sted uden alt for mange mennesker, hvor vi samtidig havde et rigtigt godt udsyn til den karakteristiske NASA VAB-bygning, hvor man monterer rumfærgen på løfteraketterne. Vi mødte selvfølgeligt en del mennesker, og vi faldt ret hurtigt i snak med en rigtig flink amerikaner, der kunne fortælle en masse om NASA samt om tips og tricks til fotografering af opsendelsen. Derudover løb vi selvfølgeligt også lige ind i en dansker, der havde besluttet sig for at tage en tur til Florida for at se den sidste natopsendelse. Friskt gjort!

Opsendelsen var sat til kl. 4:39 med et ganske kort “launch window” på ca. 10 min. Udenfor denne tidsperiode afbryder man opsendelsen, da det vil kræve alt for meget brændstof, hvis rumfærgen skal forsøge at indhente rumstationen, der bevæger sig med godt 27.000 km/h. Det vil altså sige at rumstationen cirkler rundt om jorden 15,7 gange hvert døgn!
Desværre viste det sig, at der drev skyer ind over Cape Canaveral, hvilket gjorde at meteologerne og kontrolcentralen nu kun gav 30% “go” for opsendelsen. Nogle minutter efter blev opsendelsen aflyst, og der startede nu et sandt mylder af mennesker og biler, der tilsyneladende allesammen skulle samme vej som os!

Jeg har aldrig nogensinde set så mange biler på én gang, og det endte da også med, at vi måtte sidde i kø i godt 2½ time for at komme hjem til Titusville. En tur der normalt tager omkring 25-30 minutter. På den anden side er det vel forventeligt med den voldsomme trafik, når man hører, at der er omkring 500.000 mennesker i Titusville under en opsendelse mod normalt 45.000 indbyggere!

STS-130 på vej

Opsendelsen blev udsat til mandag nat kl. 4:14. Vi valgte at blive tættere på Titusville denne nat, da vi ikke havde mod på at bruge en halv nat på de amerikanske landeveje, for derefter at skulle møde i skole et par timer efter. Derfor blev det besluttet, at køre til Port St. John, hvor der er en marina med god udsigt til affyringsrampen. Desværre dog næsten dobbelt så langt væk som fra Port Canaveral.

Denne nat skulle vi være heldige, og præcis kl. 4:14.08 løftede Endeavour sig fra Kennedy Space Center. Der gik ikke mange sekunder før nattehimlen blev oplyst af denne imponerende menneskeskabte sol, der smukt steg på den mørke himmel ovenpå en imponerende søjle af damp og røg. Det var et virkeligt smukt og betagende syn, der kort efter blev bakket op af et voldsomt drøn fra de enorme kræfter, der var blevet sluppet løs fra rumfærgen og løfteraketterne. Jeg var simpelthen målløs – Og måtte tage mig selv i at stå med åben mund og polypper efter et par minutter!

Jeg kunne ikke lade være med at opsøge lidt fakta om rumfærgen, der viser sig at være lige så utrolige som selve opsendelsen. Endeavour blev bygget som afløser for Challenger, der eksploderede under en opsendelse i 1986. Efter at Columbia brød op under genindtræden i jordens atmosfære i 2003, har NASA kun Endeavour, Discovery og Atlantis tilbage. De skal alle pensioneres i slutningen af 2010, hvorfor det faktisk er muligt at købe sig en rumfærge. Dog skal man nok lige tænke på, at nyprisen på Endeavour var $2.100.000.000 i 1991, hvilket svarer til godt 11,5 milliarder danske kroner. Spørgsmålet er så hvor stor afskrivningen er på sådan en færge?

Hvis man skulle finde på at købe en rumfærge alligevel, så får man et transportmiddel, der vejer 2.030 tons (med brændstoftank, løfteraketter og brændstof), men som til gengæld har 37 millioner hestekræfter at gøre godt med. Får man løfteraketter og ekstern brændstoftank med i handlen, så er der mulighed for at lege med sammenlagt 81 millioner hestekræfter, der sørger for en acceleration på 0-27.340 km/h på ca. 8 minutter! Dog skal man nok have lidt luft i budgettet til brændstof, idet løfteraketterne alene brænder 454.000 kg brændstof af på 2 minutter og 2 sekunder. Brændstof der i øvrigt består af så eksotiske ting som ammoniak perklorat, aluminium, jernoxid osv.

Se meget mere om rumfærgerne på Wikipedia.

Så mangler jeg bare at spørge om der er nogle derude, der er friske på at gå sammen om en enkelt rumfærge?