Klokken 6:21 mandag, den 5. april 2010 sendte NASA rumfærgen Discovery af sted fra Cape Canaveral. Vi var tre gutter, der var stået tidligt op denne morgen og havde trodset søvnunderskuddet, der var opstået i kølvandet på fejringen af min 30-års fødselsdag et par dage tidligere.
Da vi skulle i skole kl. 8:30 kunne vi desværre ikke køre til det gode sted ved Port Canaveral, da vi af bitter erfaring vidste, at det højst sandsynligt ville tage et par timer at komme tilbage til Titusville efter opsendelsen. Vi valgte derfor at køre til Port St. John, hvor vi også så opsendelsen af STS-130 Endeavour. Da vi ankom omkring kl. 6 var der allerede flere hundrede mennesker i området omkring marinaen, hvilket umiddelbart virkede som en del flere end ved opsendelsen af Endeavour. Discovery tog rumfærgernes fjerdesidste tur denne morgen, så der er nok en del amerikanere, der gerne vil nå at opleve en opsendelse inden det er for sent.
STS-130 blev den sidste planlagte natopsendelse, men her tidligt om morgenen var der ikke mange solstråler over Florida. Rent visuelt blev det derfor næsten lige så imponerende som Endeavour, der steg op over Florida som en lille menneskeskabt sol. Discovery var knapt så flot, men hvad der manglede rent visuelt, kom til gengæld på lydsiden, hvor der var langt mere lyd på end ved opsendelsen af Endeavour.
Discovery havde syv astronauter med op til ISS, hvor tre af missionspecialisterne er kvinder. Faktisk er dette med til at sætte en ny rekord, idet der nu er fire seje kvinder i omløb omkring jorden. Udover astronauterne medbringer Discovery forskellige forsyninger, udstyr samt reservedele til ISS. Rumfærgen returnerer til NASAs landing facility ved Cape Canaveral den 18. april, hvor jeg vil ud og opleve braget når rumfærgen går gennem lydmuren. Da Endeavour kom hjem sad jeg på mit værelse i Summerhill, og jeg troede egentligt at det var overboen, der havde væltet køleskabet eller noget i den stil. Lige indtil jeg fandt ud af, at det var rumfærgen der var kommet hjem igen!











