Weekend i St. Augustine

Af: Martin, den 05.04.2010

Barack Obama

Så er det endeligt blevet tid til en mindre opdatering her på bloggen, der bevist har været groft forsømt de sidste uger. Ikke fordi der ikke er noget at berette om, men nærmere fordi der har været en masse andet og mere interessant at tage sig til. Der bliver stadig brugt mange timer med snuden i bøgerne, og samtidig er jeg begyndt på den praktiske flyvning, hvilket er en kærkommen adspredelse i forhold til det lidt halvtørre teoretiske forløb.

Det var uden tvivl rigtigt stort at få lov til at flyve igen, selvom det godt nok var en noget anderledes oplevelse i forhold til det at flyve fastvingefly. Helikopteren virker som en unaturlig skabning, der opfører sig dybt mærkværdigt med sine vinger snurrende over hovedet på den stakkels pilot. Der gik vist lige en halv times tid, før jeg fandt hoved og hale i styregrejerne, og jeg indså at begge fødder og hænder skulle bruges i kampen med den lille helikopter. Der gik yderligere en halv times tid før jeg fik nulstillet mit underbevidste ”stall-horn”, der tudede løs inde i hovedet på mig, hver eneste gang vi fløj faretruende langsomt – I forhold til det jeg er vant til fra Piperen!

Det var rigtigt skønt at komme i gang med flyvningen igen, men det blev overgået adskillige gange af besøget af Anne i slutningen af februar! Efter et par måneder med ferie i Sydamerika og hygge i Danmark, hvor vi stort set brugte alle døgnets 24 timer sammen, så var det noget af et antiklimaks pludseligt at skulle rejse 12.000 kilometer væk fra hende. Heldigvis har vi jo Skype, så vi kan tale sammen og se hinanden hver eneste dag, men alligevel var det efterhånden hårdt tiltrængt med lidt tid sammen.

På vej til Orlando

Jeg kørte til Orlando midt om natten for at hente Anne, og det var simpelthen ubeskriveligt dejligt endeligt at kunne give hende en ordentlig knuser igen. Herefter gik turen tilbage til Titusville, hvor vi fik sushi til natmad. I øvrigt vist den første omgang sushi af tre den uge!
I løbet af ugen havde jeg stadig min skolegang at passe, men heldigvis fik jeg en fridag midt i ugen, da min instruktør var nødt til at aflyse en flyvning. Det passede os meget godt, da vi så kunne bruge dagen på shopping i Cocoa Beach, hvor Anne også fik klippet og stylet håret.

Efter at have boet i Titusville i nogle måneder, havde jeg fundet ud af, at det ikke ligefrem er Floridas hovedstad vi bor i. Jeg trængte til lidt luftforandring, så vi besluttede at booke en weekend på et hotel i Ponte Vedra, der ligger godt 130 miles (220 km) nord for Titusville. Dermed kunne vi få muligheden for at opleve en af USAs ældste byer, nemlig St. Augustine, der blev grundlagt af spanske kolonister i 1565. Faktisk blev Nordamerika fundet af spanierne i starten af 1500-tallet, hvorefter man forsøgte at oprette et antal kolonier i det, man kaldte ”La Florida”, hvis betydning var ”Blomsterlandet”. Herefter opstod der et kapløb mellem Frankrig og Spanien om at kolonisere Florida, hvilket gav en del ballade omkring St. Augustine de følgende 200 år, hvor spaniere, franskmænd, briter og pirater sloges løs. Byen blev raseret et par gange, men det lykkedes dog at holde stand, således at byen forblev spansk indtil byen blev handlet væk til briterne.

Gågaden

Med sin forhistorie har St. Augustine en rigtig hyggelig atmosfære, der til dels er skabt af den spanske/europæiske byggestil og de smalle gader og stræder, der ikke syntes videre kompatible med store amerikanske benzinslugere. Til gengæld var det en god tilføjelse med de mange heste og tilhørende vogne, der kørte rundt med turister i byen. Desværre er byen temmelig præget af turisme, hvilket også har tiltrukket diverse selvkørende kålorme og traktorer forklædt som tog, der befordrer turisterne rundt til de forskellige seværdigheder i byen.

Vi fik oplevet en masse i St. Augustine, hvor vi pga. regnvejr brugte lidt tid inden døre på Ripley’s Believe It or Not-musem. Og hold da op et freakshow af dimensioner! Det var stort set en samling knogler fra mennesker og dyr, en søko bygget af tomme øldåser, torturinstrumenter og diverse optiske bedrag. Det var godt nok en flad fornemmelse, men set fra den positive side, så undgik vi da at blive våde så længe!

Vores frokost blev indtaget på et spisested, der står på træpæle midt i kanalen ved Bridge of Lions. Vi syntes at det var et lidt spøjst sted, da man fik en bakke med tørt brød sammen med sin bestilling. Brødet var til mågerne, der gik og kiggede ind til os gennem vinduerne. Vi kunne så fodre mågerne ved at smide det ud af nogle luger, der er monteret i vindueskarmene. Specielt koncept…

Tur på stranden

Det blev også til en tur i den lokale gågade, der ikke er det mest udbredte fænomen her i USA. Vi brugte et par timer i gaden, hvor vi fik set på en masse små butikker med mange sjove ting. Vi gik også en tur ved fortet Castillo de San Marcos, hvor vi kunne se nogle af de gamle kanoner, der havde været brugt til at jage franskmænd og pirater på flugt. Det store hit ved fortet var helt klart en ovn, hvor man kunne bage kanonkugler, der så i rødglødende tilstand, kunne affyres mod fjendtlige skibe.

Vi så ikke nogen alligatorer, da vi var på ferie i Florida i november, så vi besluttede at tage en tur på St. Augustine Alligator Farm. Og jeg skal da lige love for, at vi fik set alligatorer, krokodiller og en masse andre spændende dyr. Det viste sig, at farmen er en hel zoologisk have, hvor man har i hundredvis af alligatorer og krokodiller i forskellige størrelser og arter. Det var også imponerende at se en af dyrepasserne rende rundt i et af anlæggene, hvor han fodrede alligatorer, klappede dem på snuden og fortalte publikum om disse frygtindgydende dyr.

I Ponte Vedra boede vi lige ud til stranden ved Atlanterhavet, så vi nød at kunne gå et par ture sammen på den flotte strand. Også selvom det i slutningen af februar stadig var lidt småkøligt med kun 18 grader i dagtimerne.

Mandag skulle Anne tilbage til jobbet og lejligheden i Århus igen, så jeg fik et par timer fri fra skole, hvor jeg så kunne køre hende til lufthavnen i Orlando og tage afsked med hende. Ikke det mest spændende, men i det mindste havde vi jo haft en dejlig uge og en skøn weekend sammen. Inspireret af John Damtofts blog kan jeg udstikke næste fikspunkt, der bliver den 7. maj, hvor jeg igen får besøg af Anne. Denne gang i 10 dage, hvor vi så nok finder et andet hyggeligt sted i Florida at tilbringe en weekend.