Besøg hos Martin

Endelig kom tiden til mit andet besøg hos Martin i Florida. 2010 bliver for mit vedkommende et vente og nedtællings år, der derfor hurtigt gerne må blive til 2011, hvor Martin kommer til Danmark.

Denne gang gik turen over atlanten med Delta Airlines, der var knap så komfortabelt som den første gang jeg tog turen, og her benyttede mig af SAS. Da vi nåede Amerikas kyst slap vi stort set ikke for mild turbulens de sidste ca. 5 timer, indtil piloten endelig kunne klaske flyet ned på landingsbanen, som udefra må have mindet om en smutsten over havoverfladen! Tak til Delta! Men alt forløb planmæssigt og i forhold til den første gang, hvor der nærmest gik prop i den ved Immigration and Naturalization Services, så jeg ikke nåede min forbindelse til Orlando i første forsøg, kom jeg fint frem denne gang. Stor var glæden selvfølgelig at gense Martin, der lige som sidst stod klar til at modtage mig i Orlando lufthavn.

Måske som en slags overgang fra Skandinavien til Amerika gik vores første tur den følgende dag til IKEA i Orlando. Sjovt var det at opdage, at den var en tro kopi af IKEA i Danmark, hvor hele opbygningen og rækkefølgen af afdelingerne var nøjagtig den samme. Köttbullar kunne de sørme også lave, men der, hvor vi for alvor købte ind, var i deres svenske minimarked, hvor der var rugbrødsblandinger, syltetøj, grovpasta, Daim og andre delikatesser fra det nordiske køkken.

Nudistlejr på stranden

Florida var som at leve i en bageovn, så vi tog til stranden sammen med nogle fra Martins klasse om søndagen. Man forstår især hvorfor Florida også går under navnet The Sunshine State, når man i supermarkedet ikke finder solcreme med faktor under 15. I løbet af mit ophold var vi også på stranden for at lede efter havskildpadder, som har deres yngleperiode fra starten af maj til slutningen af oktober, men fandt desværre kun afspærrede yngleområder uden skildpadder. På en af vores udflugter efter havskildpadderne tog vi til det nordligste af stranden Playa Linda, da vi var blevet anbefalet dette af en af Martins klassekammerater, der også er biolog, og som havde set skildpadder der. Inden vi gik ned til vandet fniste vi lidt af det store skilt, der fortalte, at man ikke måtte være nøgen på stranden, da man så kunne pådrage sig en bøde og i værste fald fængsling. Stor var derfor vores undren, da vi nåede stranden, og stort set ikke så andet end nøgne amerikanere! Stolte, nøgne amerikanere, skal det lige siges, som gerne stod med enden i vejret og hele molevitten dinglende, konverserede med hovedet placeret imellem den andens ben, og vi er også ret sikre på, at der både blev hygget ude i vandet og på stranden kun få meter fra hvor vi gik! Og nej, det var ikke sprøde, unge mennesker, men halvgamle, halv-godt-i-stand amerikanere! Vi blev enige om, at denne nudistlejr simpelthen ikke havde nogle steder i Florida, hvor de kunne flashe deres bare numser med mere, og derfor havde ”besat” denne strand, dog med hensynstagen, da det jo var i den nordligste ende hvor de endda også havde hejst et flag som advarsel til sarte sjæle. Så selvom vi heller ikke så havskildpadder her, var det ikke fordi, at vi så ikke fik set nogle ganske andre interessante ting (hvor vi gerne ville have været foruden noget af det)! På vej hjem opdagede vi en stor landskildpadde ude i rabatten, men da vi fik parkeret bilen og var på vej hen imod den, modbeviste den forestillingen om, at skildpadder er nogle sløve, langsomme væsner, for i fuldt trav var den på ingen tid inde i buskadset og væk med os løbende efter. Bedre held havde vi dog med at se søkøer. Der lå 5-7 stykker og boltrede sig ved en marina fuldstændig upåvirket af at vi stod og betragtede deres store, runde kroppe fra land.

På udkig efter havskildpadder

Dyrelivet er en smule forunderligt i Florida. Jeg havde for eksempel ikke forventet, at der var vildsvin, hjorte og gribbe, samt egern i palmerne. Og så er der jo alligatorerne. Denne gang skulle vi ikke kun nøjes med at se dem på en alligatorfarm, så vi bookede os derfor en tur på en time med en airboat. Stedet, hvorfra vi skulle sejle, var næsten en lille minizoo. Der var en flot landskildpadde i en stor kravlegård, skræppende papegøjer af forskellig slags, en stor python og andre slanger og oksefrøer, som var føde for en lille alligator på 2 ½ år, som vi efter turen fik lov til at holde. Det var rigtig sjovt at mærke og holde sådan en krabat, som dog lige fik en elastik om snudeskaftet først. Hvad der vakte mest opsigt var dog det lyse hængebugsvin, Pork Chop, der øffende, snøftende og hylende vraltede rundt på verandaen. Indehaveren kunne endda få svinet til at sætte sig på bagenden for godbidder!

Søkøer

På airboatturen høvlede vi af sted på fuld fart ud i de store vådområder, og uden problemer også op over land og igennem store siv! Vi fik set en del alligatorer, som dog er ret sky, og derfor sjældent lod os komme tæt på før de smuttede ned i det grumsede vand og straks var ude af syne. Lidt skræmmende, men fed tur.

I hverdagene var Martin enten ude at flyve i nogle timer ad gangen eller i skole til om eftermiddagen. Imens hyggede jeg mig med træning i det lille fittnessrum, afslapning i solen og badning i poolen der er tilknyttet Summerhill, og tog også på shoppingtur i Mustangen alias Ponyen, så det var lige efter en kvindes behov.

Om onsdagen tog vi sandwich, vand og håndklæder til at sidde på med os, da vi kørte ud til Port Canaveral for at se opsendelsen af rumfærgen Atlantis kl. 14:20. Da stedet var lige ved siden af en militærbase, kunne vi følge med i nedtællingen og al kommunikationen mellem NASA og astronauterne, hvilket var sjovt og autentisk. Det var en helt speciel oplevelse at se rumfærgen tage af sted. Den var så lang væk, og alligevel lavede den en gigantisk røgsøjle og havde en enorm hale af ild efter sig. Folk fra nær og fjern havde valfartet til, og vi så nummerplader fra New York, Winsconsin og endda helt fra Alaska! Det gav også en del trafikpropper efter opsendelsen, og det var her håndklæderne og sandwichene kom ind i billedet, mens vi ventede på, at det værste mylder skulle aftage. Men det gav unægtelig en del flaskehalsproblemer, når der kun var 2 broer i nærheden som gik ind til fastlandet, og når det er lovligt at parkere langs med motorvejen(!)

Søko

Da vi tidligere havde været i Disneyland, gik turen derfor denne gang til Universal Studios, for der er nu ikke noget som at blive kastet rundt i en rutsjebane, og se alle de utrolige effekter de bruger. Universal Studios kan dog ikke hamle op med den hygge og nostalgi, som Disneyland har, men fedt var det helt bestemt.

Jeg vil afslutningsmæssigt fortælle, hvad der nok har overrasket mig mest. Nu drikker jeg meget lidt sodavand, men alligevel slog det mig, at man på nogle spisesteder hverken kan få vand på flaske, og derfor kun deres klorvand fra hanen, men som Coca Colaens hjemland kan man så heller ikke få en Coca Cola på flaske, men deres egen bryg som er ”cola” lavet på klorvand! Nu har jeg aldrig…! Tænk, at de selv vil drikke det sprøjt!?!

Florida er et finurligt sted, men bestemt med rigtig mange søde, venlige og høflige amerikanere. De er snaksaglige og oprigtig interesseret i at høre, hvem man er, og hvor man kommer fra. At Martin så, hvis han ville, på sine blå øjne, en amerikansk adresse og et amerikansk kørekort kan gå ind og købe en kæmpe gøp, som han vil få udleveret samme dag, skal man nok ikke tænke for meget på.

-      God bless America!

Martin med Pork Chop

Air boat trip

En ordentlig krabat!

Endnu en alligator

Alligator på 2½ år

Et stykke håndtaske.

Kys frøen!

Opsendelse af Atlantis.

Universal Studios